Foredrag om patinas betydning

Medlemmer af Forskønnelsen fik den 15. maj mulighed for at høre arkitekt ph.d. Albert Algreen-Petersen fortælle om arkitekturens patina baseret på hans ph.d afhandling (2019). Det skete på arkitektskolens afdeling for Kulturarv, Transformation og Kulturarv. Professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, indledte foredraget.

Algreen-Petersen bruger begrebet patina som en tilskrivelse af en bygnings værdi. Ikke kun dens æstetiske værdi, men også bygningens brugs-, aldrings- og bevaringsværdi.

Patina er altså ikke kun for øjet. men øjet afslører øjeblikkeligt bygninger, der er opført uden forstand på, eller sans for, hvordan de ældes og dermed forandres.

Her spiller materialevalg og detaljering en hovedrolle. Patina kommer med tiden, og den kommer først og fremmest udefra, som en iltning.

Vi ved af erfaring, hvordan historisk afprøvede materialer som mursten, træ, tegl, kobber mm patinerer. Nemlig smukt. Især med det rette vedligehold. Vi ved også, at langt de fleste nye, syntetisk fremstillede byggematerialer i løbet af kort tid ikke kun aldres og nedbrydes, men også patinerer på en uskøn måde.

Derved kan spørgsmålet om patina også med rette rejses som kritik af hovedparten af vor tids byggeri. Især det, der imiterer det historiske, men som er projekteret uden kendskab eller hensyn til hverken materialer eller byggeteknikker. Man forstår ikke det, man vil ligne, og så går det galt.

Algreen-Petersen fastslår, at en bygning først begynder sit egentlige liv, når den står færdig. Først når dens synlige spor af tid viser sig, forstår vi dens historie og dermed dens værd. Derfor må og skal vor tids arkitekter ikke kun interessere sig for arkitekturens patina som os lægmænd. Uden kendskab til og forståelse for den forandring over tid enhver bygning undergår ender vi med en bygningsmasse, der hverken gavner dens formål eller tjener arkitekturen som skøn kunst.

Den store finske arkitekt Juhani Pallasmaa skriver: ”Vi har et mentalt behov for at forstå, at vi er underlagt tidens gang, og i en menneskeskabt verden er det arkitekturens opgave at formidle denne oplevelse. Arkitekturen tæmmer det grænseløse rum, så vi kan bebo det, men den bør også tæmme den uendelige tid og hjælpe os med at finde vores plads i tidens kontinuum”.

Foreningen Hovedstadens Forskønnelse · Siden 1885